Hvorfor vælge os?
Storkøbenhavns kørelærerskole tilbyder aspiranterne undervisning på et højt niveau med undervisningsmaterialer og forhold i øvrigt der sikrer dig de bedste muligheder for indlæring og forberedelse til kørelærerprøven og din karriere som kørerlærer.
Du vil i forbindelse med undervisningen få udleveret 27 lektioner i PowerPoint præsentationer, inkl. noter der dækker alt det eleverne skal lære. Disse skal du bruge i forbindelse med din uddannelse i anden del af kørerlæreruddannelsen og det er selvfølgelig dine så du umiddelbart kan påbegynde undervisning i teori uden yderligere udgift.
Vi er med dig hele vejen fra før du beslutter dig for at starte på kørelæreruddannelsen, til vi sammen gennemfører undervisningen og forbereder dig til eksamen.
Og også efter eksamen er vi med dig. Efter et seminar hvor du får information om alt det praktiske der nu skal ske, er du altid velkommen til at kontakte os hvis der opstår spørgsmål i dit nye virke som kørelærer.
Er du kørelærer og skal have din kørelærergodkendelse fornyet, så tilbyder vi også det krævede Efteruddannelseskursus.
Endelig tilbyder vi et instruktør kursus i samarbejde med Storkøbenhavns køretekniske anlæg på Amager, hvilket giver adgang til at undervise på anlægget på Amager og i Tølløse.